Om mig og hvad kan jeg tilbyde

Sideløbende med mit job som børnehaveklasseleder, har jeg taget en uddannelse i kost og livsstilsændringer hos Birgitte Nymann, samt et kursus i Hot Stone massage.

Uddannelsen hos Birgitte Nymann, har givet mig stor lyst til-  og mulighed for, at kunne vejlede og rådgive andre i sund livsstil, kost, ernæring og motion.

Jeg kan vejlede, rådgive og støtte dig, så du får redskaber til at hjælpe dig selv ud af overvægt, overspisning, sukkerafhængighed og livsstilsbetingede ubalancer i din krop.

Du vil opleve at få mere energi og overskud i hverdagen – uden at skulle tælle kalorier – men ved at spise en sund og naturlig kost, og ændre på dine nuværende vaner.

Hot Stone massagen er en afslappende og afstressende massage form, der udover at give dig en oplevelse af velvære, også afhjælper ømme og spændte muskler. Endvidere øger Hot Stone massagen blodcirkulationen og frigiver affaldsstoffer fra kroppen.

Jeg bor på en ejendom ved Sevel, hvor også mit firma ”Kost og Forkælelse” har hjemme. En central placering mellem Vinderup, Holstebro, Skive og Struer.

Jeg er uddannet pædagog, og har i de sidste 13 år arbejdet som børnehaveklasseleder på vores lokale skole. Jeg har nu fået den fantastiske mulighed, at jeg kan arbejde på skolen på deltid, og samtidig starte op som selvstændig.

Jeg har været frivillig træner i vores gymnastik forening – først børnegymnastik, og i de senere år har jeg undervist i Ballroom fitness. Jeg er udannet Ballroom Fitness instruktør hos Elisabeth Dalsgaard. Derudover har jeg deltaget på forskellige kurser indenfor træning og motionsformer.

Jeg glæder mig til at møde dig!

Kost og Forkælelse